Giraf

Giraf

  • Gennemsnitlig vægt han: 1200 kg
  • Gennemsnitlig vægt hun: 800 kg
  • Skulderhøjde han: 500 cm
  • Skulderhøjde hun: 450 cm
  • Parringssæson: Hele året

Giraffen er det højeste pattedyr på jorden og grundet sit enorme hjerte og dens lange afstand til hjernen, kan den også prale af verdens højeste blodtryk. Blodtrykket er så højt, at Giraffen er udstyret med flere “trykventiler” i kroppen, som forhindrer hjernen i at modtage/slippe blodet for hurtigt, når dyret sænker og rejser hovedet.

Begge køn har horn, som er dækket af et tyndt lag hud og omringet af hår. Hornene på en han (tyr), er tykkere og fremstår skaldede på toppen, i modsætning til hunnernes. Det skyldes at hårene omkring hornene slides af med tiden, når hannerne kæmper indbyrdes – en akt der betegnes som “sparring”.

Giraffen lever primært af bladene fra forskellige tjørnetræer og buske, og kan spise blade i en træ-højde, hvor ingen andre dyr kan nå (på nær elefanter). Giraffen spiser hovedsageligt i løbet af dagtimerne, og sover om natten.

Giraffen har et usædvanligt godt syn, skarp hørelse og er meget agtpågivende – alt dette kombineret med dens højde, giver den en stor fordel mod dens fjender. Til trods for manges tro, kan jagt efter giraf være ganske udfordrende.

Hjertet er placeret meget anderledes end på de gængse antiloper. Hjertet ligger i midten af brystet, langt fremme og over skulder-leddene. Skud efter hjertet eller rygsøjlen, vil først ske efter grundig instruktion fra din PH.

Jagt efter Giraf er interessant og spændende jagt, selv om giraffen ikke er optaget i rekordbøgerne.

Anbefalet kaliber: Lovmæssigt kræves en kaliber som kan afskyde en 250 grains kugle. Man må derfor anse 9,3 x 62 eller .375 H/H som minimum. En god og stærk kugle, som ikke er hurtig-ekspanderende vil være at foretrække, da Giraf har et meget tykt skind!