Bavian

Chacma Bavian

  • Gennemsnitlig vægt han: 21-45 kg
  • Gennemsnitlig vægt hun: 12-25 kg
  • Parringssæson: Hele året

Chacma Bavian (også kendt som Cape Bavian) er blandt de største af alle bavianarterne. Chacma-bavianen er mørkebrun til gråfarvet og i modsætning til Guinea, Kappe og Oliven Bavianer, har Chacma han-bavianer ikke en manke.

Han-bavianer kan have længere hjørnetænder end en løve, helt op til 2,6 cm. og er kropsmæssig betydeligt større end hunnerne. Bavianer findes i det sydlige Afrika, lige fra Sydafrika, Nord til Angola, Zambia og Mozambique. Størrelse og farve varierer inden for disse områder. Cape/Chacma bavianen fra Sydafrika er en stor, tung, mørk-brun bavian med sorte fødder. Den lever i sociale grupper (kendt som tropper) sammensat af en, eller flere voksne hanner, ældre hundyr og deres unger.

Bavian-tropper har et dominanshierarki. Den kvindelige rangering i troppen er arvet gennem moderen og forbliver uændret, mens han-rangering ofte er turbulent, især når alfa hannen bliver erstattet. Chacma Bavianer er usædvanlige blandt bavianer, fordi hverken hanner eller hunner udviser stærke relationer med medlemmerne af samme køn. I stedet er de stærkeste sociale bindinger ofte mellem uafhængige voksne han og hundyr. Drab på ungerne er almindelig hos Chacma bavianer, da nye dominerende hanner ofte vil forsøge at dræbe de unge bavianer, der er forbundet med den tidligere alfa han. Chacma bavian-tropper udviser kompleks gruppeadfærd og kommunikerer ved hjælp af kropsstillinger, ansigtsudtryk, lyde og berøring.

Chacma bavianer beboer forskellige områder, fra Drakensbjergenes græsklædte skråninger til Kalahari-ørkenen. De er altædende og foretrækker frugter, men vil også spise insekter, frø, græs og mindre dyr. Der har været mindst én hændelse, hvor en Chacma Bavian har dræbt et menneskebarn – Begivenheden er dog sjælden. Normalt vil bavianer flygte ved det mindste syn af mennesker og holder sig altid på lang afstand. Deres skarpe sanser og høje intellegens betyder også at det er utrolig svært at jage dem til fods i terrænet og lange skud er nødvendigt. Jagten foretages ofte opportunistisk mens man jager andet vildt, men drømmer man specifik om en stor han-bavian, kan man med succes sidde på anstandsjagt ved en foderplads.

En stor han-bavian er relativ skudstærk, men enhver mellemstor kaliber er tilstrækkelig, så længe skudplaceringen er god (placer skuddet i brystet). En såret bavian er ekstremt farlig, så vær sikker på at han er forendt, inden du nærmer dig ham!

Anbefalet kaliber: .243, .270, .308, 30-06