Impala

Impala

  • Gennemsnitlig vægt han: 60 kg
  • Gennemsnitlig vægt hun: 45 kg
  • Skulderhøjde han: 90 cm
  • Skulderhøjde hun: 80 cm
  • Parringssæson: April, Maj

Den yndefulde Impala er en meget udbredt antilope art i Sydafrika og formentlig det mest populære og nedlagte trofæ blandt førstegangsjægere i Afrika.

Impalaen er et flokdyr, som lever i blandede grupper af ungkarle, hunner og hanner. Typisk pürscher man sig igennem terrænet for at finde en stærk buk til afskydning og jagten byder på nogle spændende scenarier. Eftersom den lever i flokke, kan det være udfordrende at komme på tæt skudhold, ikke mindst af den gamle buk, som er snu og påpasselig.

Det er normalt kun hannen som jages for dens trofæ, da den er den eneste som bærer horn. Bukkene kæmper indbyrdes for retten til at parre sig med hunnerne og bruger deres horn til at kaste deres modstander i kamp.

Impalaer er årvågne og har et fantastisk syn, så det kræver arbejde at komme tæt på. Jagten på disse yndefulde antiloper er altid spændende og udfordrende.

Anbefalet kaliber: .243, 6,5×55, .270, 7mm, .308, 30-06