Addo Game Lodge

Addo Game Lodge er beliggende kun 30 minutters kørsel fra Port Elizabeth lufthavn, lige for foden af den 350.000 hektar store Addo Elephant Park. Lodgen ligger midt i den afrikanske bush og er det ultimative sted for naturelskeren, der søger afrikansk autenticitet, samt fred og ro i naturskønne omgivelser.
Addo Game Lodge tilbyder familier, venner og par et afslappet og venligt miljø, med mulighed for game-drives/fotosafari og jagt lige udenfor døren. Oplev den storslået udsigt over bjergene, fald i søvn til bush-lydene fra de vilde dyr og vågn op til sangene fra de over 300 fuglearter i området.

Addo Game Lodge er ideel til jagt og fornøjelser for mindre eller større grupper, samt perfekt beliggende som en gateway til alt der kan opleves i Addo-området og det øvrige Sydafrika. Læs mere om vores udflugter HER

Alt er rustikt indrettet i klassisk afrikansk stil – Elegant udpeget, med vægt på din komfort, afslapning og “den afrikanske oplevelse”.

Private og stråtækte hytter
De private og stråtækte hytter er udstyret med elektricitet og hjemmets bekvemmeligheder, en-suite soveværelser, eget udendørs grill område og hele 2 store solterrasser – Med et glas vin eller en kold øl i hånden, kan du fra den eleveret terrasse, nyde den spektakulære udsigt over området og dyrene som græsser fredligt i nærheden.
Skulle du få trang til at trække dig helt tilbage med familien for en stund, så har hytterne endda eget køkken, komfur, mikroovn og køleskab.
Hytterne er rummelige og opvarmede til de kølige vinteraftener og udstyret med klimaanlæg til de varme forårs og sommerdage. Hytternes nærmere specifikationer:

  • Badeværelse og bruser
  • Dobbelt seng, 2 enkelt senge og en dobbelt sove-sofa (perfekt til børn)
  • 2 solterrasser
  • Kaffe & Te faciliteter
  • Aircondition
  • TV
  • Køkken med komfur, mikroovn & køleskab
  • Lounge område
  • Braai (grill) område og faciliteter

 

Hoved-lodgen, haven og fælles områderne
Hoved-lodgen tilbyder wifi og TV faciliteter, samt bar og spiseområde. På fælles områderne omkring lodgen, kan du tage en gåtur rundt på vandrestierne, eller lægge dig ved den dejlige swimmingpool med din favorit roman – Det store pool område er det ideelle sted at slappe af, mens du nyder solskinnet og en evt. sundowner med vennerne. Den stråtækte boma (bålplads) er udstyret med braai (grill) faciliteter til store grupper og den afrikanske cuisine serveres, enten i hoved Lapa´en ved siden af ​​swimmingpoolen med udsigt over reservatet, eller i boma´en over et knitrende bål. Vildtkød er naturligvis ofte på menuen og vi laver gerne maden, særligt efter dine ønsker.

Underholdningsområdet tilbyder bl.a. poolbord, bordtennis, udendørs “jungle motionscenter” og dart.

Familie og ledsagere
Lodgen er naturligvis familieorienteret og egnet til de ikke-jagende. Familie og ledsagere er naturligvis velkomne til at deltage i jagten, men kan udover benyttelse af overstående faciliteter på lodgen, også komme på game-views omkring lodgen eller i det nærliggende Big Five reservat – Addo Elephant Park. Der er også mange andre aktiviteter tilgængelige lokalt og vi hjælper naturligvis gerne med at arrangere disse. Det kan f.eks være:

  • Sightseeing/Shopping i Port Elizabeth
  • Golf
  • Besøg på løve & kattefarm
  • The Garden Route Tour (3 dage)
  • Hval, delfin og pingvin safari
  • Dybhavs fiskeri

Læs mere om udflugterne omkring Addo Game Lodge HER

Den typiske varighed på en jagtsafari er 5-8 dage, men kan være både kortere eller længere, alt efter dine præferencer og jagtens art. Vi jager vi hele året rundt, men det bedste tidspunkt at jage er fra April til Oktober. Klimaet er relativ mildt i denne periode og gunstigt for jagt, da dyrene er mere aktive.

Jagten er velorganiseret og i topklasse. Der rådes samlet over mere end 200.000 hektar af yderst varieret, spændende og vildtrige områder. Få andre steder i Afrika kan tilbyde et så varieret terræn, med så mange forskellige biotoper. Terræn-mæssigt vil du opleve alt fra kuperet og bjergrige områder, til flade og mere åbne terræner, i dalene og på toppene af bjergene. Det vekslende terræn og de mange biotoper, giver vildtet optimale muligheder for at tilpasse sig deres naturlige omgivelser og som følge heraf, vil du udover smuk og enestående natur, opleve usædvanligt vildt og artsrige landskaber. Foruden fuglevildt, tilbyder vi jagt på over 40 jagtbare arter. De mange jagtbare arter giver dig ikke bare muligheden for en alsidig jagt, men også for at tilpasse din jagtrejse efter personlige ønske og budget.

Jagten foregår udelukkende til fods, som klassisk “spot, walk and stalk” – altså hvor vi anvender højdedrag i terrænet til at spotte vildtet fra, hvorefter vi pürscher det til fods. Med andre ord, så vil du opleve udfordrende jagt, på naturen og vildtets præmisser.

For at give jægeren den rette jagtoplevelse og mere end bare chancen for at nedlægge noget, sætter vi stor ære i at indleve folk i jagtens fremgang, strategi osv. – Uanset om du er ny eller erfaren jæger, om du er i fysisk god form eller ej, så tilpasser vi jagten til netop DIG.

– Ligeledes, er du førstegangs jæger i Afrika og søger en ”klassisk” safari på de gængse antiloper, eller tilbagevendende jæger med særlige eller eksotiske vildt arter i tankerne, så kender vi vejen fra drøm til succes og står klar til at levere din drømmejagt! Vi stiller gerne vores danske PH til rådighed på forespørgsel.

Bæredygtighed er naturligvis vigtigt for os og vi tilbyder derfor både trofæ og reguleringsjagt. Trofæjagten foregår på de gamle handyr og grundet vildtets optimale levevilkår og en stram afskydningspolitik, vil du opleve meget stærke trofæer, som I langt de fleste tilfælde ligger I medaljeklassen.

Læs om jagten...