Rejseinformation

NUVÆRENDE REJSE-RESTRIKTIONER TIL SYDAFRIKA?

Verden og ikke mindst Sydafrika er tilbage til “normale” tilstande igen, og både jagt og almene turister flokkes igen til landet. Rejser til Sydafrika frarådes IKKE længere af Udenrigsministeriet pga Covid-19 og alle rejserestriktioner er fjernet. Dette betyder at der IKKE længere er krav om karantæne ved ankomst til Danmark igen, ligeså heller IKKE krav om test før ombordstigning på fly mod Danmark, hvis du enten er vaccineret, eller tidligere smittet med Covid-19 (indenfor 12 måneder).
Ved indrejse til Sydafrika skal man pga. Sydafrikas forholdsregler, dog (indtil videre) fortsat medbringe en negativ PCR test, foretaget maksimalt 72 timer inden afrejse fra Danmark mod Sydafrika. Yderligere spørgsmål vedrørende Corona kan stilles direkte til os, eller du kan prøve at finde dit svar under siden “Spørgsmål & Svar“.

 

VALUTA OG KONTANTER:

Den lokale valuta er Rand (ZAR). 1 Rand svarer ca. til 0,5 DKK. Hvis du veksler til Rand hjemmefra, må du max. indføre 25.000 Rand (hvis du medbringer anden valuta, må du max indføre det som tilsvarer $10.000 USD).
I Sydafrika kan du hæve Rand i vekselautomaterne, som normalt tager både Visa og Mastercard. Langt de fleste steder kan du betale med kreditkort, hvilket også gør sig gældende på lodgen. Dog er det en god idé at have lidt kontanter til betaling af drikkepenge og lignende. På lodgen modtager vi både Sydafrikanske Rand (ZAR), Amerikanske Dollars (USD) og Danske Kroner (DKK) i kontanter. Betaling med USD eller DKK pålægges et vekselgebyr på 3% (Sydafrikanske Rand er uden gebyr)

 

INDEMNITY FORM

Rejsedeltagere er forpligtet til at acceptere og underskrive en “Indemnity form” ved ankomsten til lodgen. Hvis kunden ikke underskriver denne formular, er personalet forpligtet til ikke at måtte sende kunden på udflugter og jagt ifølge Sydafrikansk lov vedrørende erstatningsforpligtelser. Derfor anbefaler vi alle vores gæster en personlig rejseforsikring (se nedenfor).

 

FORSIKRING:

Vi anbefaler at du tegner en rejseforsikring som dækker udøvelse af jagt udenfor Europa – Det gule Sygesikringskort dækker ikke rejser udenfor Europa. Det samme gælder for dit jagttegn. Det er derfor vigtigt at du tegner en forsikring som dækker jagt udenfor Europa. Vi henviser til det anerkendte Global Rescue, som tilbyder rejseforsikringer og nødhjælpsplaner i alle former og i hele verden. Medlemsskab hos Global Rescue koster fra $119 (ca. 780 kr.) og inkluderer bl.a. følgende:

  • 24-timers medicinsk rådgivning fra paramedicinere og interne læger
  • Specialister på Johns Hopkins Medicine tilgængelige døgnet rundt
  • Evakuering fra stedet hvor sygdom eller tilskadekomst er sket
  • Evakueringstjenester op til 3.250.000 kr.
  • Transport til sygehus af eget valg i hjemland
  • Globalt netværk af medicinske centre med særlig ekspertise
  • Udsendelse af medicin og sikkerhedsteams

NOTE: Gouda forsikring tilbyder almene rejseforsikringer til alle lande i verden under Corona, uanset om landet er kategoriseret som gul, orange eller rødt. 

 

VISA:

Skandinaviske statsborgere kan frit opholde sig i Sydafrika i 90 dage uden visa. Andre statsborgere kan finde information HER

 

VIGTIG REJSEINFORMATION:

  • Det er IKKE muligt at tjekke baggage ind hele vejen fra Danmark til Port Elizabeth (dvs baggagen tages af flyet i Johannesburg hvor du normalt mellemlander). HUSK derfor at opsamle din baggage ved ankomst til Johannesburg (efter du har passeret paskontrollen) og ind-tjek igen baggagen på indenrigsflyvningen mod Port Elizabeth.
  • Vi anbefaler at du sørger for minimum 2 timers transfer i Europa og minimum 3 timer i Johannesburg
  • Tjek at navn på dit rejsebevis og flybillet er NØJAGTIG som opført i dit pas.
  • Passet skal have gyldighed minimum 90 dage efter hjemrejsen fra Sydafrika.
  • Passet skal have mindst 2 blanke sider, overfor hinanden ved indrejsen til Sydafrika.
  • Skandinaviske (og de fleste EU statsborgere) behøver IKKE visum for at rejse til Sydafrika. Ved indrejsen, får du et stempel med et 3 måneders turistvisum i dit pas.
  • Skal du rejse videre til andre lande (f.eks. Zimbabwe) så tjek de aktuelle indrejseregler og anbefalede vaccinationer.
  • Hvis du er minimum 21 år, kan du medbringe dit eget våben til Sydafrika. HUSK at medbringe våbentilladelse, EU våben-pas og invitationsbrev på rejsen. Tjek at din våbentilladelse og dit våben-pas er gyldig i mindst 1 måned efter hjemrejsen fra Sydafrika. Læs meget mere og se vores store guide til medbringning af våben ved at klikke på følgende link: Medbring våben til Sydafrika
  • Vægtbegrænsninger for baggage afhænger af flyselskabet. Normalt er begrænsningen 20-25 kg, plus håndbagage (5-10 kg), men det anbefales naturligvis at tjekke flyselskabets hjemmeside.
  • Bemærk at våben tæller som et ekstra stykke baggage og at der derfor kan forekomme ekstra gebyrer.

REJSETØJ:

  • Almindelig afslappet tøj.
  • Lidt let overtøj i håndbagagen (aircondition i flyet kan føles som træk).
  • Overvej at benytte støtte-strømper under flyrejsen.

 

JAGTTØJ OG UDSTYR:

Se vores Pakkeliste

 

MEDBRING VÅBEN TIL/FRA SYDAFRIKA

Ønsker du at medbringe egen våben og ammunition, så se vores trin-for-trin guide ved at klikke HER

 

DRIKKEPENGE:

I modsætning til vores kultur i Danmark og Skandinavien, er drikkepenge i Sydafrika en del af dagligdagen og en vigtig del af de ansattes daglige økonomi. Din jagtguide og tracker arbejder dagligt meget hårdt for at levere en unik oplevelse og give dig de trofæer som er på din ønskeliste – bl.a. i forhåbning om, at indsatsen bliver honoreret med lidt kontante drikkepenge når den sidste jagtdag er overstået.

Modsat tjenere i skandinavien, som ofte får 10-15% af salget i drikkepenge, så arbejder en professionel jæger og hans tracker både længere og hårdere for en mindre løn. De er begge meget afhængige af den “lille ekstra” betaling for deres hårde arbejde – Den professionelle jæger har mange personlige udgifter som guide, bl.a. forsikring på bil, brændstof, dækslid, samt aflønning af hans egen tracker. Trackere og øvrig personale er ligeså afhængige af deres drikkepenge, så de kan købe tøj til deres børn og holde trit med de mange daglige udgifter som deres månedsløn ikke dækker.

-Det er selvfølgelig din beslutning om du vil honorere de ansattes indsats og i så fald, hvilket beløb du vil honorere med – Som guideline er det kotyme at man efter en 5-7 dages safari giver følgende:

  • Professionel jæger (PH): 650 – 1.000 Rand pr. jagtdag
  • Tracker: 1.300 Rand for et komplet ophold
  • Øvrig køkken og rengøringspersonale: 1.000 Rand for et komplet ophold

 

VACCINATIONER:

Statens Seruminstitut anbefaler som standard:

– Hepatitis A (smitsom leverbetændelse type A)*

– Difteri & tetanus (stivkrampe)*

*Hepatitis A vaccinationen yder normalt efter 1. vaccination, beskyttelse i 1 år og efter 2. vaccination beskyttelse i mindst 20 år.

*Stivkrampe vaccinationen er gældende i 10 år.

For yderligere oplysninger, henviser vi til www.vaccinationer.dk. BEMÆRK: Vores jagt områder i Eastern Cape er i MALARIAFRIE.

 

 

×

× Chat Live på WhatsApp