Springbuck (common)
- Gennemsnitlig vægt han: 41 kg
- Gennemsnitlig vægt hun: 37 kg
- Skulderhøjde han: 75 cm
- Skulderhøjde han/hun: 75 cm
- Parringssæson: Hele året
Springbuck er en middelstor antilope og grundet sin store udbredelse, blevet udråbt til Sydafrikas nationaldyr. Arten er i Sydarika fortsat så talrig, at der kontinuerligt arrangeres større driv/regulerings jagter (noget som Pete Safaris også tilbyder interesserede jægere). Men undtagelse af disse drivjagter, så foretages den selektive trofæjagt typisk som pürsch.
Springbukke opholder sig helst i åbne landskaber og foretrækker flade græssletter med sparsom bevoksning, der giver mulighed for at holde godt øje med eventuelle fjender. De åbne områder øger jagtens udfordring og kræver ofte enten længere skudhold på omkring 200 meter, eller en pürsch på alle fire. Det vil ofte være sådan, at man under en safari får flere chancer for at nedlægge en buk. Jagten er ikke desto mindre spændende og et “must” for enhver jæger der besøger Afrika. Udover springbukkens opsats, er skindet fra de elegante dyr en meget eftertragtet vare, både blandt jægere og turister.
Dyrene græsser døgnet rundt og kan gå længe uden vand, da en stor del af væskeindtaget foregår via planteføden. Både hanner og hunner er trofæbærende, dog er hannens opsats betydeligt kraftigere og større. Dette er dog vanskeligt at se på afstand og du er derfor særligt afhængig af din PH´s instrukser.
Springbucks er flokdyr og lever i grupper af 10-25 individer, selvom det ikke er usædvanligt at opleve grupper med hundredevis af springbucks. Fordelingen af køn i disse grupper varierer, men ofte består den af 3/4 hundyr og 1/4 handyr (bukke). Man kan også opleve grupper, udelukkende med hundyr og deres lam, mens solitære bukke også er et velkendt syn.
Springbucks er kendte for deres karakterisk lodrette hop (kendt som “pronking”), der kan være helt op til 2 meter høj, samt en special hvid hudfold ned langs ryggen, der kan ”rejses” og signalere fare. Denne fold ses ofte åbne sig når de er foruroliget, eller sekunder efter dyret er forendt.
En Springbuck vejer omkring 35-40 kilo og måler cirka 75 cm over skulderen. Udover den mest udbredte “common” Springbuk, findes den i yderligere 3 farvevarianter: sort, hvid og kobber.
Trofæjagt på Springbuck opfordrer til det høje hjerte / lungeskud – Følg forbenet og placerskuddet en tredjedel, til halvdelen op på kroppen.
Anbefalet kaliber: .243, 6,5×55, .270, 7mm, .308