My Writings. My Thoughts.
SYDAFRIKA ER ORANGE – SLUT MED REJSE-RESTRIKTIONER
// August 20th, 2021 // Ikke kategoriseret
Verden og ikke mindst Sydafrika er igen tæt på at være tilbage til “normale” tilstande igen og både jagt og almene turister flokkes igen til landet. Sydafrika er pr. 14. August 2021 farvet orange, hvilket betyder at der IKKE længere er krav om karantæne ved ankomst til Danmark igen, ligeså heller IKKE krav om test før ombordstigning på fly mod Danmark, hvis du enten er vaccineret, eller tidligere smittet med Covid-19 (indenfor 12 måneder). Er du ikke vaccineret eller tidligere smittet, kan du sagtens rejse alligevel, dog med krav om test m.m. før og efter din hjemrejse til Danmark.
Som ekstra sikkerhed, tilbyder Gouda og Tryg Rejseforsikring endda rejseforsikringer til hele verden under Corona pandemien, inklusiv lande som måtte være klassificeret som enten gule, orange eller røde. Forsikringen dækker som ved normale rejser, f.eks. ved opstået sygdom og hjemtransport, inklusiv (mod forventning naturligvis) Covid-19 relateret behandling og transport.
Vi glæder os til at se dig i Sydafrika;-) !
Tid til at rejse!
// March 24th, 2021 // Ikke kategoriseret
DET ER TID TIL AT BOOKE DIN NÆSTE REJSE!
HVORFOR?
VI ER SNART VACCINERET
Sommeren er på vej – Vigtigst af alt, så vil alle danskere, ifølge sundhedsmyndigheders opdaterede vaccineplan, have mulighed for at være Corona vaccineret til sommer.
LAVERE SMITTE END NOGENSINDE
Samtidig er smitten lavere i Sydafrika end nogensinde, faktisk meget lavere end i Danmark. D.23. Marts blev der registreret 510 Corona tilfælde, vel og mærke i et kæmpe land med 59 millioner mennesker. Sammenligner man det med Danmarks smittetal, selv da de var på det laveste, er det tæt på ingenting. Restauranter, barer og forsamlinger er modsat i Danmark, tilmed åbne i Sydafrika og livet går videre her.
REJS UDEN RESTRIKTIONER
Corona pas er allerede ved at tage indtog i DK i forbindelse med genåbningen og vil naturligvis også spille en central rolle i de kommende måneders rejse-restriktioner, hvor et bevis for enten vaccine, tidligere smitte eller negativ test vil være diktere kravene for at boarde et fly til/fra udlandet. Alle restriktioner såsom test-krav og lignende er nu fjernet, hvis du er vaccineret eller tidligere smittet, hvis du rejser tilbage til Danmark fra et Orange eller Gult land. Vi har lige nu gæster fra både USA og Canada – Ingen er vaccineret, men ikke desto mindre, har ingen oplevet problemer med deres rejser, de har blot skulle følge test-kravene.
BILLIGE FLYBILLETTER
Flybilletter til Sydafrika er billigere end nogensinde i øjeblikket (cirka 3500 – 4000 kr. for en retur billet) – Hvorfor ikke udnytte dette? Du kan booke 1 år frem i tiden.
BILLIGE JAGTREJSER
Vi har skåret ind til benet og tilbyder lige nu meget skarpe priser på både diverse pakketilbud, samt skræddersyet safaris. Kontakt os for et godt tilbud – Det koster jo ikke noget:-)
BOOK SIKKERT MED OS / REFUNDERING AF DEPOSITUM
Vores ry går forud for os og du kan trygt og sikkert booke med Pete Safaris. Vi har godt styr på rejsevejledningerne og du kan under pandemien få refunderet dit depositum (3500 kr.) hvis rejsen ikke kan gennemføres pga restriktioner. Du kan også kvit og frit flytte dine datoer til et senere tidspunkt.
DET ER ALTSÅ PÅ ALLE MÅDER DET RETTE TIDSPUNKT AT PLANLÆGGE OG BOOKE DIN KOMMENDE SAFARI:-)
HUSK, AT REJSE ER AT LEVE – OG VI SKAL I FREMTIDEN LÆRE AT LEVE MED DENNE VIRUS PÅ GODT OG ONDT:-)
Seneste nyt pr. 10. Marts 2021
// March 10th, 2021 // Corona
KAN JEG REJSE TIL SYDAFRIKA UNDER CORONA?
Frem til d.5. April, gør de nuværende rejserestriktioner i Danmark det besværligt at rejse til Sydafrika, men ikke umuligt. Når de danske myndigheders restriktioner igen læmpes, vil det igen være muligt at rejse til landet uden nuværende besvær. Sydafrikas grænser er vel og mærke efter landets Corona nedlukning i April 2020, åbne for alle turister. Indtil man som dansker er vaccineret og dermed kan benytte Corona/vaccine-pas (senest Juli 2021), ellerSydafrikas vaccine distribuering for alvor er kommet igang, vil der dog fortsat være restriktioner som der skal tages hensyn til. Det vil sige at du udover at bære maske i lufthavnen og i flyet, skal medbringe en negativ Corona test, som er taget højest 72 timer før afrejse fra Danmark. Testsvaret skal skriftligt medbringes på rejsen og vil give adgang til videre indrejse når du lander i Sydafrika (Johannesburg). Dette giver også videre adgang til indenrigsflyvning mod Port Elizabeth. Yderligere spørgsmål vedrørende Corona kan stilles direkte til os, eller du kan prøve at finde dit svar under siden “Spørgsmål & Svar“. Gældende regler vedr. booking og afbestilling under Corona kan læses nedenfor;
SAFE TRAVEL:
– BOOK OG REJS TRYGT UNDER CORONA
Pt. er alt rejseaktivitet, mere eller mindre indstillet pga. Corona, men alle kunder som i perioden 1. Januar – 31. August 2021 bestiller en fremtidig safari med Pete Safaris, kan trygt og sikkert gøre dette. Pete Safaris følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger og booker du en rejse som ikke kan gennemføres jf. Udenrigsministeriets vejledning (Orange og Røde lande som frarådes), kan du få dit indbetalte depositum retur indenfor 14 dage, eller ombooke gebyrfrit til en senere rejse.
Rejsen kan aflyses eller ombookes indtil 7 dage før afrejse.
Midlertidige rejsevejledninger indtil 7. FEBRUAR
// January 9th, 2021 // Corona
For at minimere risikoen for corona-mutationer i Danmark, har regeringen besluttet at skærpe rejsevejledningerne for hele verden.
Fra fredag den 8. januar og indtil 17. januar (FORLÆNGET TIL 7. FEBRUAR) skærpes rejsevejledningen for hele verden, fra at have været ’orange’ (alle unødvendige rejser frarådes) til ’rød’. Det vil sige, at alle rejser til hele verden frarådes. Skærpelsen sker som led i smittehåndteringen med coronavirus/COVID-19 i Danmark, hvor begrænsning af rejseaktivitet er et væsentligt element i indsatsen for at have kontrol med smittespredningen, samtidig med at mutationer af coronavirus forekommer i flere lande.
Det forventes naturligvis at disse rejserestriktioner/vejledninger ændres til det bedre i de kommende måneder, i takt med at smittetallene falder og flere vacciner bliver rullet ud. Sydafrika har dog fortsat betragtelig lavere smittetal end Danmark og disse rejsevejledninger skal derfor ses som en indsats fra den danske regering, som ønsker at holde smittetallet i DK så lavt som muligt, indtil flere vacciner er distribueret.
Der er helt sikkert lys for enden af tunnelen og selvom Corona sikkert vil præge os i de første måneder af 2021, forventer vi os stadig en travl sæson i Sydafrika, primært fra April/Maj måned.
Vi har stadig ledige pladser fra Juli måned og frem i 2021 – Husk at booke i god tid. Bemærk venligst at alle bookinger er fleksible og at datoer kan ændres hvis man mod forventning pga Covid bliver forhindret i at rejse.
REJS TRYGT
Husk at en jagtsafari hos os foregår i isoleret omgivelser, langt væk fra byerne og menneskemængder, på en lodge med begrænset kontakt til andre. Dertil vil alle anbefalede foranstaltninger og sikkerhedshensyn under Corona naturligvis blive fulgt og personalet vil være testet og trænet under de givne omstændigheder.
Vi håber at ses snart;-)
Sydafrika åbner grænsen
// September 17th, 2020 // Ikke kategoriseret
Sydafrika har netop annonceret at landet åbner grænserne for turister Mandag d.21. September. Smittetallet er faldet dramatisk over de sidste uger og man er nu klar til at nærme sig mere normale tilstande igen. Grænseåbningen er kommet før end forventet, da man fra turist-sektoren havde frygtet at genåbningen først var muligt sidst på året eller i starten af 2021.
Grænseåbningen sker med forsigtighed, da den indtil videre inkluderer visse restriktioner, herunder at man skal medbringe en negativ Covid19 test fra sit hjemland, indenfor 72 timer.
Dette er dog et kæmpe skridt i den rigtige retning og rejser til landet er nu altså mulige, dog med restriktioner.
Vi opdaterer naturligvis når der kommer mere nyt i Corona situationen.
Genåbning på vej
// September 6th, 2020 // Ikke kategoriseret
Sydafrikas smittetal har over de seneste uger forbedret sig markant og smittetrykket er p.t. meget tæt på de 20 nye smittede pr. 100.000 indbyggere (over seneste uge), som udenrigsministeriet og sundhedsmyndighederne anvender som deres grænse mellem at fraråde rejser eller ej til diverse lande.
Sydafrika skal dog som land, også selv åbne deres grænser, men det forlyder nu ifølge kilder at dette håbes at ske i November (senest December).
Det er altså grund til optimisme og vi glæder os til at kunne byde folk velkomne igen.
Status
// August 4th, 2020 // Ikke kategoriseret
Sydafrika er fortsat relativt hårdt ramt af Corona virusset mht. antal smittede, men har meget få dødsfald i forhold til det høje befolkningstal, set i forhold til andre lande. Dog forsøger man, ligesom i Danmark, at begrænse smitten mest muligt for at lempe trykket på sygehusene.
Landet er i øjeblikket ved at gennemgå deres højepunkt på smittekurven – Altså det som man i Danmark oplevede i og omkring April måned, hvorefter virusset og smitten aftog ganske hurtigt. Det samme forventes at ske i Sydafrika snart, men p.t. er der ingen officielle udmeldinger om genåbning af landet og internationale rejser. Der er fortsat rygter om lokale lempelser i turist-sektoren i løbet af September måned, inklusiv jagt-branchen, men dette er altså ikke bekræftet.
Til jer kunder som evt. måtte blive berørt af dette, såfremt landet ikke åbner før senere på året, flytter vi naturligvis gebyrfrit jeres datoer og overfører jeres depositums til et senere tidspunkt efter aftale.
Så snart vi har mere konkret info, skal vi nok melde dette ud og vi håber snart at kunne komme med positivt nyt.
Indtil da, så håber vi at du nyder sommeren (trods det svingende vejr) i Danmark.
Med venlige hilsner,
Pete Safaris
Rygter og fakta
// May 31st, 2020 // Ikke kategoriseret
Sydafrika åbner pr.1. Juni for jagten igen, dog indtil videre kun for statsborgere i Sydafrika.
Landet befinder sig stadig i det som regeringen betegner “Level 3” og restriktioner bliver løbende fjernet trin for trin, uge efter uge.
Den danske regering har til rejsebranchens store undren og overraskelse, udsat den større åbning af grænsen for internationale rejser indtil 31. August. Kunder som skulle have rejst til Sydafrika inden September, bliver kontaktet af os med henblik på nye datoer for deres safari. Vi beklager meget for dette, men ingen mister naturligvis deres depositum eller lignende.
Et nuværende rygte i Sydafrika lyder på at internationale rejser ikke bliver mulige før Februar 2021. Dette er sandheden med modifikationer, da det først og fremmest er et “worst case scenario” som turist ministeriet har udarbejdet. Det kan nå at ændre sig til det bedre inden da, hvilke vi alle naturligvis håber på. Men dette er dog i værste fald, den nuværende udsigt.
God pinse til jer alle.
Sydafrika åbner yderligere 1. Juni
// May 14th, 2020 // Ikke kategoriseret
Sydafrikas præsident meddelte igår d.13. Maj at landet går til den næste fase af genåbningen af landet. Dette sker d.1. Juni og betyder at “Alert Level” sænkes fra level 4 til level 3. I fase 1 åbnes alle grænser igen.
Der er p.t. ingen deadline på den komplette genåbning, men det går trods alt i den rigtige retning og det Sydafrikanske folk presser for alvor på, for at tingene skal normaliseres hurtigst muligt igen.
Sydafrika åbner gradvist
// April 28th, 2020 // Ikke kategoriseret
Sydafrika har opdelt deres Corona lockdown i 5 kategorier. Efterhånden som regeringen mener at der er belæg for at lempe yderligere (åbne landet mere), sænkes kategorien til et lavere niveau.
Landet er p.t. i kategori 4 og først når kategori 1 er nået, åbnes jagten igen for internationale jægere. Dette forventes at ske senere i år, eller i værste fald sidst på året.
Vi følger som altid situationen nøje, men konkrete svar mht. åbningen af landet kan formentligt først gives om et par måneder.
Et Sydafrikansk medie har ligeledes tolket reglerne og publiceret dette skema med de henholdsvise kategorier.